Opslag

Viser opslag fra september, 2016

Så er min digtsamling udkommet

Billede
Så er min første digtsamling Forvirrede Forunderlige Hjerte udkommet som paperback Digtene er blevet til hen over en periode på 20 år og handler ikke om enkeltpersoner, men mere om de tanker og følelser vi alle sammen går rundt og har som kærlighed, sorg, vrede og glæde. Forvirrede Forunderlige Hjerte kan købes hos Saxo .   

Torsdags tanker

Billede
Så er min søn og jeg kommet hjem efter en tur til Holbæk og lige nu glæder jeg mig rigtig meget over, at jeg ikke behøver at være ude i blæsten og regnen, men kan sidde lige her i mit lune hobbyrum. Kram & Co har sagt ja til at jeg kan få de 3 ønskede uger, så jeg er selvfølgelig allerede gået i gang med at finde ud af, hvad der skal sælges derude. Det bliver blandt andet en del kalendergaver, som skal sælges som til 10 kr. pr. stk. og jeg må indrømme at jeg blev lidt overrasket, da det gik op for mig at der nemt bliver 250 kalendergaver. Det er da lidt vildt, at man har så meget liggende. Der ud over vil der selvfølgelig også blive et udvalg af nisser og smykker til julegave brug og så må vi se hvad der ellers kommer med.  

En aktiv morgen

Denne onsdag morgen har jeg faktisk været ganske aktiv idet jeg har: rettet indholdsfilen til min allerede udgivne børnebog Dragernes Dal - hardback udgaven (havde lige opdaget et par stavefejl jeg havde overset) oprettet Dragernes Dal som paperback og bestilt et prøvetryk af bogen  tjekket at prøvetrykket af min digtsamling Forvirrede Forunderlige Verden er på vej og skulle være her om et par dage Næste bogprojekt bliver så at få lavet illustrationerne til min næste børnebog færdige, så den også kan blive udgivet. Jeg må indrømme, at jeg stadig bliver glad hver gang jeg får øje på min første børnebog Dragernes Dal ude på bogreolen. Det er nu noget ganske særligt at have skrevet en bog og helt specielt at se den i trykt udgave for første gang. På et tidspunkt skal jeg også i gang med at lave en forfatter Facebook side og en Pinterest side, men jeg skal lige have afsluttet et par andre projekter først. Hent gratis uddrag af Dragernes Dal eller læs mere og mig og mine bøger .

Unikke wire halskæder med smukke perler

Billede
Jeg kan allerede bedst lide at lave unika ting. Dette har denne gang resulteret i disse smukker og anderledes halskæde i wire med skruelås og perler. 

Hjemmebagt lagkage

Billede
I fredags havde min mand fødselsdag, så jeg kastede mig ud i at bage lavkagebunde og lave hjemmelavet lagkage creme efter en opskrift fra min mors gamle skolekogebog. Resultatet blev faktisk ganske godt og kan ses lige her: En af dagene skal jeg nok lægger opskrifterne til lagkagebunde og kage creme ud på bloggen, så andre også kan få glæde af dem.

Mørkøv Marked

Billede
i 2007 var vi på kræmmermarked i Mørkøv for første gang og siden da har det været en fast tradition i vores lille familie. Derfor drog vi igen i år af sted lørdag formiddag for at se hvilke kræmmere der mon var der i år. Som altid var det en rigtig god oplevelse og da kom da også nogle ting med hjem i form af garn, hobbymaterialer samt en stor æske Loom bands elastikker. Her skal så tilføjes at jeg endda styrede mig, idet jeg IKKE købte den søde cardigan, de 3 pakker bøger eller mere garn og hobbydims, selv om jeg helt klart havde lyst meeeen, der må jo være en kant. Desuden mumler min mand jævnligt noget om "forstærkning af de vægge der bærer mit hobbyrum", hvilket jeg jo selvfølgelig slet ikke forstår, for jeg har da næsten ingenting og så er det altså bare fedt at gå på marked. I næste weekend går turen så til vikingemarkedet ved Tissø og det plejer også at være godt.

Nye briller

Billede
Så gik den ikke længere med de billige læsebriller fra Spar, så for 14 dage siden bestilte jeg rigtige læse- og skærmbriller, som er tilpasset mig og nu er de endelig kommet.    Nu skal jeg så bare lige vende mig til dem, da der er flerstyrkeglas i den. Så lige nu har min ellers firkantede pc skærm fået et par skæve vinkle, men det burde blive normalt efter et stykke tid. Desværre havde de lavet et fejl med mine solbriller, så dem må jeg vente yderligere 2 uger på.

Jeg føler mig priviligeret

Den 1. september startede jeg op på et helt nyt liv og karriere, idet jeg valgte at gøre det at skrive børnebøger , digte og hobbybøger til min fremtidige livsstil. Det betyder at jeg nu selv kan bestemme på hvilket tidspunkt af døgnet jeg arbejder og at jeg kan lave lige præcis det jeg allerhelst vil og det er jo helt fantastisk. Det betyder også, at jeg i dag havde muligheden for at gå op og handle kl. 8.00 om morgenen, kunne tillade mig selv at bage lagkagebunde og lave kagecreme til min mands fødselsdag og oven i købet kan tillade mig at sidde her kl. 2 om eftermiddagen og lave et blogopslag. HVOR ER DET BARE SKØNT Samtidig oplever jeg at tiden faktisk flyver af sted og selv om jeg laver en masser, bliver der ved med at være ting jeg gerne vil lave, nye ideer der skal afprøves osv. osv. Jeg forstår faktisk slet ikke at nogen er i stand til at kede sig, for jeg har liste så lange med ting jeg gerne vil, at det vil tage mig mindst 10 år at nå igennem dem og så kommer der jo

Sødt træhus til nisser

Billede
I sidste weekend var vi på loppemarked og der fandt jeg et sødt lille træhus, som jeg blev nødt til at købe. Tanken er, at huset skal males, tapetseret og pyntes efter alle kunstens regler, så jeg ender op med at have et sødt og dekorativt nissehus. Hele processen skal nok komme ud på min blog, som inspiration til dem som måtte være interesserede.  Jeg forestiller mig at huset skal deles op, så der er kombineret køkken og soveværelse på 1. sal og stue samt toilet i underetagen. Hvis jeg kan finde en plade at sætte det på, kan det også være at der kommer en have.

Hjemmebagt yoghurtbrød

Billede
En af de ting jeg i lang tid gerne har villet gøre mere af, er at bage brød. I dag er det så blevet til virkelighed i det min søn og jeg har bagt disse to lækre yoghurtbrød og lige nu er der et rugbrød med solsikke kerner i ovnen. Ja lækkert ser det jo ud og vi glæder os til at smage, når de lige er kølet lidt ned.   

Aftenstur til Veddinge bakker

Billede
Min mand og jeg kører ofte aftenstur og et af de steder vi godt kan lide at køre hen er Veddinge Bakker på Vestsjælland. Det er et utroligt naturskønt område med både skov, eng og havudsigt, samt god mulighed for at møde bl.a. rådyr. Jeg ved godt at der er mange som sikkert syntes det er alt for langt ude på landet, men jeg ville altså ikke have spor imod at slå mig ned i dette område en dag, eller et der minder om det, for her er virkelig dejligt.         

Smukke unika armbånd i wire

Billede
Så fik jeg lavet en masse armbånd. De er lavet i wire og pyntet med glasperler, metalperler og/eller stenperler og vedhæng. De er meget forskellige lige fra det farvestrålende til det mere afdæmpede, så der er noget til enhver lejlighed.

Dragernes Dal som hardback

Billede
Så lykkedes det endelig. Dragernes Dal er udkommet som hardback. Boges kan købes lige her hos Saxo.com Jeg må indrømme at det var en rigtig fed fornemmelse at stå med bogen i hånden og vide at den her har jeg faktisk skabt. Det er jo altid rart når drømme går i opfyldelse.    Dragernes Dal er en bog for de 6-10 årige og her er et lille resume af handlingen. 16-årige Freja bor i en lille fredelig landsby, sammen med sin familie. Alt ånder fred og ro lige indtil Frejas lillesøster Sigrid, bliver smittet med den frygtede sygdom sumpfeber. I sin søgen efter en kur, finder Freja ud af at der findes et magisk diamant æg, som kan helbrede Sigrid. Desværre befinder diamantægget sig i den anden ende af landet hos dragerne i Dragernes Dal. Freja beslutter sammen med vennen Gillian at hente diamantægget, men det går hurtigt op for dem, at der står meget mere på spil end Sigrids liv. En ny form for ondskab er ved at finde fodfæste i verdenen. Det er den sorte heks og hun er parat ti