Opslag

Viser opslag fra oktober, 2016

Malmø en lørdag i oktober

Billede
Min mand og jeg kører med jævne mellemrum en tur til Malmø i Sverige og shopper. Turen starter altid i Triangels köpcentrum, hvor der ligger en lille pandekage biks, som laver de skønneste pandekager med champion stuvning, bacon, grønt samt en spejlæg på toppen. Det smager helt fantastisk. At selve centeret også indeholder fede butikker som Kapal (tøj), Sløjddetaler (hobby), Guldfynd (smykker) samt Nilles (lys, puder og alt muligt andet) gør jo bestemt heller ikke noget. Da vi var færdige i Trianglen, fortsatte vi til Emporia, et ganske stort shoppingcenter, som har åbent helt til. kl. 20.00. Her findes også et hav af spændende butikker som Sams, Panduro, Jack & Jones m.m. Vi slutter som regel vores handleture af med at gå i Willys og/eller Ica supermarkederne som både har spændende ting vi ikke har herhjemme og som oven i købet også er billige med en række ting. Det kan f.eks. godt betale sig at købe kaffe, nacho chips m.m. Nogle typer håndkøbsmedicin kan det også betale s

Halloween i Tivoli

Billede
I dag har Tine og jeg været en tur i Tivoli og se deres halloween udstilling, som var flot som altid. Desværre havde de lukket en del af de boder som plejer at være der, fordi Tivoli er i gang med en større ombygning, der varer hele 2017. Men vi fik da alligevel kikket på det hele og lidt billeder blev de også til.   Måske skulle man prøve et par af ideerne i forhavebedet næste år Kunne altså godt tænke mig en stor jerngryde til verandaen ved hoveddøren, samt en stor vase til koste, et par halmballer og et fugleskræmsel. Men det kommer jo nok en dag. Alle billederne er taget af Tine .

Søde kogle nisser

Billede
Da vi var i Kalundborg lørdag eftermiddag, kikkede vi lige i Loop4400 i Megacentret. Her fandt jeg disse to søde koglenisser, som jeg blev nødt til at købe. Så dermed er der allerede kommet lidt nyt til den kommende jul.    

Blomster på en helt almindelig fredag

Billede
I dag kom min mand lidt tidligere hjem fra arbejde og så havde han denne skønne buket blomster med til mig. Det er jo bare en dejlig overraskelse på en helt almindelig fredag.  

Søde knyttede armbånd med glasperler

Billede
Så er der igen lidt nyt på smykkefronten. Denne gang er det søde knyttede armbånd i lækre farver, med blomstermønster lavet af glasperler. De er supersøde og passer til rigtig mange ting.

Mandag morgen

Billede
Jeg har aldrig været særlig glad for mandage - specielt ikke efterårsmandage, men i år må jeg tilstå, at jeg nyder både mandage og efteråret en del mere end jeg plejer. For det første er det fantastisk ikke at skulle ud af døren tidligt om morgenen, for det andet så giver det mig mulighed for at nyde det dagslys der rent faktisk er og for det tredje så har jeg udsigt til en rigtig smuk busk i baghaven lige her fra mit skrivebord. Posten har også lige være og aflevere et oplag af Dragernes Dal til mig. Så mangler jeg bare at få leveret et oplag af Forvirrede Forunderlige Hjerte , så den også blive sat til salg.

Sådan retfærdiggør man indkøbet af 2 kg marcipansnitter

I vores lille familie kan vi godt lide marcipansnitter. Rigtig godt lide dem faktisk. Derfor er der heller ingen tvivl om, at der skal indkøbes et lager af dem, når de kommer i butikkerne. Da vi handlede ind i lørdags, påtog min mand sig opgaven med at finde dem og kom efterfølgende tilbage med 2 kg marcipansnitter. Da jeg spurgte om det ikke var lidt meget, fik jeg følgende svar: Den ene pose skal gemmes til juleaften og så er der kun 1,6 kg tilbage. Dette skal deles mellem os alle tre og så er der faktisk kun 533 g pr. person. Desuden er der faktisk hele 61 dage til jul, så hvis man dividere de 533 g med 61 dage, så er der faktisk kun 8,73 g pr. dag og der er altså ikke ret meget. Måske kun en eller 1½ marcipansnitter pr. dag!!!! Denne form for logik kan man jo ikke argumentere imod, så de 2 kg marcipansnitter er nu flyttet ind i vores køkken - så må vi se om vi rent faktisk nøjes med at spise 8,73 g pr. dag 😋

STÅ OP!! Det kan du godt glemme alt om

Billede
Vi kender alle sammen de morgner, hvor man bare ikke kan komme ud af fjerene. Ja nogle gange vil jeg næsten sværge på, at dynen holder fast i mig og sådan er det åbenbart også når man er en forkælet huskat. I hvert fald havde vores gamle hunkat Kiara ikke det fjerneste lyst til at forlade sengen her til morgen. Og hvem nænner at smide en kat ned, der ligger så sødt og putter. Ja jeg gjorde i hvert fald ikke. 

Nye briller del 2

Billede
For et par uger siden fik jeg min nye briller, men desværre viste det sig, at der var nogle problemer. De sidste par uger har jeg derfor fået mere og mere irriterede, tørre og trætte øjne samt hovedpine og ondt i musklerne omkring øjnene. Derfor gik turen til optikeren igen i går, hvor jeg fik foretaget en ny synsmåling. Det viste sig at styrken i briller var for høj, lige som den bygningsfejl der var taget højde for, var minde end først antaget + jeg ser faktisk bedre når der ikke kompenseres for den. Så nu skal brillerne laves om og det tager lige 14 dage mere. Det er også årsagen til at jeg ikke har været særlig aktiv på bloggen, for jeg har simpelthen ikke kunnet holde ud at sidde ved en pc og jeg bliver stadig hurtigt træt og irriteret i øjnene, så der går nok et stykke tid endnu, inden de er helt på plads. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide mine nye solbriller, selvom de også var lavet forkert og lige skulle byttes, inden jeg kunne bruge dem.  

Halloween hekse

Billede
Så er de der. Halloween heksene har indtaget huset. Det er eget design og jeg har lavet dem i flere farver. 

Oktober er halloween måned

Billede
Så er vi nået til oktober måned og dermed også til halloween. Hos os er det i hvert fald sådan, at halloween varer hele oktober måned. Jeg er derfor gået i gang med at pynte op både ude og inde. Her er lidt billeder fra indendørspynten. 

Så stak efteråret næsen frem

Billede
Ja så gik den ikke længere, nu er det vist officielt blevet efterår. Der ser i hvert fald meget efterårsagtigt ud derude med blæst og regnvejr. Er virkelig glad for at jeg ikke behøver gå ud i det lige nu. Jeg er i fuld gang med at gøre varer klar til salg hos Kram & Co. Var ude og betale for standen i går og har fået 250 prismærker med hjem, så nu er det bare om at komme i gang. Dog satser jeg nu også på at komme i gang med at pynte op til halloween, for hos os er det altså halloween hele oktober måned. Det giver nemlig en rigtig god undskyldning for at fylde huset med farver og pynt Jeg har også lovet at lave den sædvanlige halloween middag senere på måneden hvor bordet også bliver halloween pyntet efter alle kunstens regler.

Tissø Vikingemarked

Billede
Hvert år den første weekend i oktober, er der vikingemarked ved Tissø og det er efterhånden blevet en tradition at vi skal derud. Der er altid et område hvor børn og barnelige sjæle, kan afprøve forskellige former for vikingespil, prøve at skyde med bue og pil m.m. Derudover er der en række boder hvor man kan købe alt lige fra perler til drikkehorn og mjød og som regel til ganske rimelige priser. De mennesker der sælger tingene er klædt ud i vingetøj og laver mad m.m. på vikingemanér. Alt i alt er det en ganske hyggelig oplevelse at gå rundt og kikke og selvfølgelig købe lidt. Er i hvert fald ikke kommet hjem derfra endnu uden at have brugt penge I dag kom jeg hjem med 4 smykke kaninskind og nogle håndlavede perler. Perlerne er til mig selv men skindet bliver nok brugt til nogle ting, som senere vil komme til salg i shoppen. Er de ikke bare skønne? Her er programmer fra vikingemarkedet, hvis der er nogle som er nysgerrige.