Den svære erkendelse


Det er nu lidt over 2½ år siden, at jeg sagde mit job op. Selv om jeg havde været på den pågældende arbejdsplads i 22 år, har jeg aldrig fortrudt min beslutning. Faktisk burde jeg nok havde truffet den tidligere, måske allerede da jeg gik ned med stress i 2012.

Først var planen at finde et nyt og tilsvarende job, men nu mere jeg tænkte over det, nu mindre kunne jeg forestille mig det. For hvorfor vende tilbage til den type job, som havde fået mig til at gå ned med stress i første omgang??? Det gav jo egentlig ikke mening. Jeg besluttede derfor at gå i gang med noget efteruddannelse i stedet for.

Jeg startede på en uddannelse som webintegrator, så jeg kunne lære at kode og designe hjemmesider. Planen var at bliver selvstændig, når jeg var færdig uddannet og så kombinere hjemmesideopgaver med bogskrivning og salg af håndlavede smykker m.m. via en webshop. Men helt sådan skulle det ikke gå.

For det første satte skolelivet fuld gang i alle de gamle stresssymptomer og samtidig begyndte jeg at få problemer med mine øjne. Til sidst blev jeg nødt til at stoppe på skolen og har efterfølgende fået konstateret kronisk øjenlågsbetændelse. Det er ikke en sygdom der som sådan er farlig, men den giver tørre, irriterede og lysfølsomme øjne, hvilket gør det svært at sidde ved en pc, se tv, læse ved elektrisk lys mm.

Jeg har derfor måtte opgive tanken om at blive webintegrator, ligesom jeg måtte opgive min webshop Hunderup Design, da det jo også kræver en del pc arbejde, at have sådan en.

Tilbage står så forfatterdelen og det store spørgsmål er så, kan det overhovet lade sig gøre?? Godt nok kan jeg gå ud og købe en gammeldags skrivemaskine med farvebånd, kvajelak osv. Jeg kan også scanne det jeg skriver ind som tekst, så det kun er redigeringen, der skal foregå digitalt. Men helt undgå pc arbejde kan jeg ikke.

Samtidig svinger min øjenlågsbetændelse meget fra dag til dag. Nogle dage kan jeg godt sidde en time eller måske endda 1½ time ved en pc, mens det andre dage er fuldstændigt umuligt. Det samme gælder for ipads, smartphones m.m.

Jeg er også nødt til at planlægge, hvad det er jeg gerne vil bruge min "øjentid" på. Jeg kan f.eks. ikke sidde ved pc i 1½ time og så samtidig se en hel film sammen med manden om aften. Måske en ½ film, hvis jeg er heldig og det er en god dag. Jeg kan heller ikke sidde ved pc hver dag, der skal helst gå et par dage imellem. Selv mobiltelefonen som ellers har en ganske lille skærm, bliver nogen gange for meget.

Så kan man være forfatter, hvis man ikke kan sidde ved en pc hver dag/mange timer af gangen. Kan et forlag accepterer dette?? Det betyder jo at redigeringsarbejde kan komme til at tage lang tid og der er jo mange gange tidsfrister som skal overholdes. Eller kan alt lade sig gøre, hvis bare manuscriptet er godt nok????

Når bogen så er udgivet er der jo også reklamedelen. Jeg kan ikke garantere at jeg kan skrive blogopslag på bestemte dage eller tidspunkter, kan køre konkurrencer eller lignende. Jeg ved først om jeg kan gøre tingene, når dagen eller tidspunktet rent faktisk kommer.

Ovenstående er ting jeg har gået og tænkt rigtigt meget over, her på det sidste.

At måtte droppe både efteruddannelse og webshop, har i sig selv været hårdt. Specielt webshoppen, fordi det det var noget jeg virkelig gerne ville. Det er også en erkendelse, som har taget sin tid. At jeg måske også bliver nødt til at droppe forfatterdelen, har jeg endnu ikke accepteret. Jeg har stadig så mange historier inden i, som jeg gerne vil have ud.

Så lige nu står jeg ved en korsvej, hvor jeg prøver at finde ud af, hvordan jeg får kombineret det jeg gerne vil, med det jeg rent faktisk kan. Samtidig prøver jeg at lade være med at spilde tid på at være gal over/ked af det jeg ikke kan, da det jo ikke hjælper alligevel, selv om der er dage, hvor det godt kan være svært.

Men alligevel er jeg jo heldig. Jeg kan stadig se de mennesker der betyder noget for mig, jeg kan stadig opleve nye ting og møde nye mennesker, så hvis jeg en dag må opgive at være "almindelig forfatter", så må jeg jo finde noget andet at sætte i stedet. Historiefortæller i den lokale børnehave, radiovært i et børneprogram eller vinde i lotto, så jeg kan ansætte en sekretær, der kan tage diktat.... Ja hvem ved - det kan jo også være, at de opfinder en ny type pc skærme, som mine øjne bedre kan lide.














Kommentarer